
Tyg lidt på dén...
Forestil dig at du pludselig står over for verdens farligste slange… Heldigvis vender den om og forsvinder. Ville du umiddelbart efter kunne sætte dig ned og spise din medbragte madpakke efter at have været i potentiel livsfare?? Dyrs nervesystem er bygget til en hurtig reaktion på fare, specielt når man som alpacaen er et flugtdyr. Til gengæld er de utrolig hurtige til at genvinde roen og stabilisere deres nervesystem igen. Når du besøger alpacaerne, så prøv at læg mærke til, hvor hurtigt de vender tilbage til deres græsplukning, hø-gumlen eller drøvtygning selvom der har været en ”fare” ved nye mennesker, dyr på marken eller en hund der gør. Vi mennesker oplever jævnligt af mange forskellige årsager at være lang tid i forøget stress beredskab. Det er ikke sundt i længden og kan risikere at udmønte sig i deciderede belastningsreaktioner. Alpacaerne er derfor de perfekte terapeuter til at hjælpe os med at lære at sænke vores stressniveau. (Bonusinfo – når vi - både dyr og os mennesker

ALPACASANS TRÆKKER STIKKET...
Jeg har besluttet at sige farvel til de sociale medier. Helt farvel! Årsagen til dette exit?? Tjoh, Meta har en mening om det jeg lægger op på Facebook og har vurderet at jeg har overtrådt deres ”retningslinjer for anbefalinger”. Der er åbenbart for mange opslag om det samme. Altså ”kun” om alpacaer. Og det er åbenbart for kedeligt for Meta. For mig er det ekstremt vigtigt, at de historier jeg lægger op, har en betydning. At det er historier med stor respekt for alpacaernes autencitet, som jeg vælger at dele. Og ikke opslag dikteret af en amerikansk tech-virksomhed… Men billeder og fortællinger om situationer fra drengenes dagligdag og formidling af, hvad jeg mener at alpaca-assisteret terapi eller alpaca wellness kan bidrage med. Så… Alpacasans fortsætter som ellers, men fremover vil rejsen fortsætte på denne hjemmeside. Her puster jeg nyt liv i min blog, hvor jeg vil fordybe mig i de historier, billeder og aktiviteter, der er betydningsfulde for livet med disse fantastiske dyr. Du s

Alpacaernes tydelige sprog
Kender du armslængdeprincippet?... ...det er vist noget med politik Men for alpacaer betyder det, at de ved præcis hvor lang din arm er. De har ikke behov for at blive nusset, klappet eller krammet, og de har et tydeligt kropssprog der er svært at misforstå. Men giver du dem tid og ro, vil de belønne dig så rigeligt med deres tillidsfulde og ærlige nærvær. Så snart vi træder ind til alpacaerne, har de en særlig evne til at få os ned i gear med det samme. de bruger udelukkende non-verbal kommunikation, men vi er alligevel ikke i tvivl om hvad de mener. Hverken når de trækker sig og klart siger nej tak til at blive rørt ved – eller når de nysgerrigt hilser på, hvis vi er rolige og i balance. Vi mennesker siger nogle gange ét, men mener i virkeligheden noget andet. Jeg har flere gange under en fodrings situation oplevet, at alpacaerne øjeblikkeligt gennemskuede, at jeg var en smule mentalt fraværende – trods mit forsøg på at skjule det – og blev urolige fordi mit sansesystem ”larmede”. Nå

TO BE - OR NOT TO BE...
Som mennesker er vi meget i vores hoveder. Der er mange ting i hverdagen vi skal forholde os til. Vi glemmer tit at mærke efter, når vores krop prøver at fortælle os at der er noget galt. At vi har brug for at tage en pause og ikke hele tiden GØRE noget. I ergoterapi taler vi om begrebet ”doing, being, belonging, becoming” – altså gøre, være, tilhøre og blive. Ved at lære at være (being), kan vi blive bedre til at gøre de ting, der giver os glæde (doing), være mere nærværende i de relationer, der betyder noget for os (belonging) og dermed blive én, der har mere overskud, ro, balance og glæde i livet (becoming). Vi kan derfor have brug for at komme lidt væk fra hele tiden at GØRE og nå frem mod at VÆRE! Måske kan man omdøbe et gammelt ordsprog, til at blive til ”at gøre er sølv, men at være er guld”! Når vi ser de ualmindelig nuttede alpacaer med den lækre bløde pels, de store brune øjne og de lange øjenvipper, er det utrolig svært at undgå at blive en smule forelsket. Vi har så meget

Spejlneuroner - bliv en del af flokken
Spejlneuroner er en medfødt evne vi har, til intuitivt at spejle andres handlinger og følelser. Et par eksempler kan være Når du møder et andet menneske, der smiler og rækker hånden frem – så aflæser du ubevidst, at vedkommende gerne vil hilse på dig Eller når du ser en person der vinker, så afkoder du intuitivt om vedkommende hilser venligt eller vinker dig væk fra en eventuel fare Alpacaer er flokdyr og afhængig af flokken for at overleve. De er derfor utrolig opmærksomme på hinanden og spejler den mindste adfærd og følelse blandt de andre dyr i flokken. Når du besøger Alpacasans, ser alpacaerne dig som et nyt medlem i deres flok. Så hvis du ikke er i oprigtig ro, fornemmer de det instinktivt, og vil derfor forsøge at sænke dit stressniveau ved deres beroligende adfærd. Først når du finder din indre ro, bliver alpacaerne også rolige, da der opstår en følelse af tryghed. De vil derfor berige dig med deres selskab, hvor de fortsætter deres spisning, drøvtygning eller afslapning sammen

Den røde tråd
Alpacasans er en del af Zensibus. Hos Zensibus kan du få ergoterapeutisk sanseterapi og blive klogere på din sanseprofil. Navnet er sammensat af det latinske sensibus, der betyder sanser og zen der står for ro og fordybelse. Men hvad pokker er ergoterapi egentlig? Ergoterapi er hverdagstræning. Som ergoterapeut arbejder jeg både med træning af krop og sind, og med dine sansers indflydelse på din hverdag. Når vi bliver ramt af sygdom eller overbelastning, enten fysisk eller mentalt, og bliver begrænset i at udføre vores daglige aktiviteter, bliver vi bevidste om den betydning, de har for vores sundhed og livskvalitet. Ved belastningsreaktioner som stress eller depression, ved fysisk sygdom eller andre livsudfordringer, får vi ofte problemer med at bearbejde sanseindtryk. Det kan gøre det svært at overskue og tackle hverdagen. Gennem ergoterapeutisk sanseterapi, træner du i at blive sansestærk, så du får bedre mulighed for at lave de ting i dit daglige liv, der giver mening for dig. Men
